I et tæt og godt samarbejde med Unilite A/S har GK Danmarks afdeling i Kolding installeret mekanisk brandventilation i en nybygget produktionshal hos en stor dansk vindmølleproducent. Samarbejdet – og ikke mindst resultatet – lever 100 procent op til adm. direktør Torben Christensens forventninger.

”I GK Danmarks afdeling i Kolding har de den nødvendige know how og erfaring til at løse krævende opgaver hos store virksomheder, der stiller meget høje krav til sikkerhed, kvalitet og leveringssikkerhed.

De arbejder løsningsorienteret, er servicemindede og fleksible. For eksempel har GK Danmarks specialiserede medarbejdere ofte arbejdet i weekenden, så installationen af den mekaniske brandventilation forstyrrede produktionen mindst muligt hos vindmølleproducenten”, fortæller adm. direktør Torben Christensen.

”Unilite A/S har specialiseret sig i automatisk brandventilation og er en af landets førende leverandører af brandventilation, brandsikring, vedligeholdelse af anlæg og lovpligtig service. I GK Danmark er vi stolte af, at de vælger os som samarbejdspartner, og vi gør i hver eneste projekt vores ypperste for at levere den bedste kvalitet til aftalt tid”, fortæller Jakob Eriksen, der er serviceleder i GK Danmarks afdeling i Kolding.

Kundecase til sociale medier skrevet af Speakloud for GK Danmark